←

Om Mig

Jeg tror på mennesker. Og på det, der sker imellem os.

Jeg tror ikke, vi er skabt til at klare alting selv.

Vi er skabt til at gå i relation. Til at være i relation. Til at høre til. Til at blive set, rørt, udfordret og mødt. Og jeg tror på, at noget af det mest betydningsfulde i vores liv opstår lige dér – i mødet med et andet menneske. Det modsatte af at høre til er at passe ind. At gøre sig mindre. Det skal du aldrig hos mig. Og du må aldrig forvente det af mig.

Jeg tror på, at kontakt og rum kan skabe mirakler. Ikke nødvendigvis de store, larmende af slagsen. Men de små forskydninger, hvor noget, der før føltes fastlåst, pludselig kan bevæge sig. Hvor vi får øje på os selv med lidt mildere øjne. Eller tør være ærlige om noget, vi længe har forsøgt at gemme væk. Hjernen er plastisk og den bevægelighed skal vi turde være nysgerrige på.

Vi lever i en tid, hvor vi skal kunne meget, nå meget og helst have styr på det meste. Men jeg er ikke sikker på, at vi altid bliver lykkeligere af at blive dygtigere til at klare os selv.

Måske har vi i virkeligheden mere brug for at blive bedre til at være sammen. Især med os selv.

Jeg er under uddannelse til familie- og psykoterapeut ved Blackbird Institute, hvor jeg også har en overbygning inden for krop og traume. Jeg er optaget af det, der sker, når vi tør være til stede med hele os selv – ikke kun med hovedet, men også med kroppen, følelserne og alt det, vi ikke nødvendigvis har ord for endnu.

Jeg er mor til to, og når livet levner plads til det, læser jeg teologi på Københavns Universitet. Ikke fordi jeg tror, at alle livets store spørgsmål har et enkelt svar. Tværtimod. Jeg er fascineret af alt det, vi mennesker søger, tvivler på, tror på og forsøger at finde mening i.

For mig er terapi ikke et sted, hvor du skal fikses. Du er ikke et projekt, der skal optimeres.

Det er et sted, hvor vi sammen kan være nysgerrige på det, der er svært. På det, der gør ondt. På det, der gentager sig. Men også på det, der længes efter at få mere plads.

Jeg tror på, at vores tid og vores relationer er det dyrebareste, vi har. Og at relationen til os selv er en af dem, vi alt for ofte kommer til at forsømme.

Vi kan ikke altid ændre det, livet har givet os. Men vi kan ændre måden, vi møder det på.

Og du behøver ikke gøre det alene.